Juletræets forløbere
"Du grønne, dejlige træ, goddag"
At "maje sig ud" betyder i dag, at være overpyntet "som et juletræ" - ikkke nogen venlig karakteristisk.
Oprindelig har udtrykket "at maje" været knyttet til festforberedelser. Det er afledt af månedsvanet maj, for da skulle man "maje Salen med grønne Grene". Denne smukke skik er endnu levende under den svenske midsommerfest. Her taler man dog om "att löva logen", når man med grønt birkeløv udsmykker loen til dans om foråret.
En vintermaj har derimod med julen at gøre. Det er en forgænger for juletræet, og som dette overtaget fra Tyskland. Forbindelsen er klar til urgamle natursymboler frugtbarheden og derfor først og fremmest optræder under forårets og sommerens fester. Ønsket om slægtens fortsættelse, som er det grundlæggende i frugtbarhedskulten, får sin bekræftelse under sommersolhvervsfesten, og siden ved vintersolhverv.
Disse gamle tanker var dog ikke længere levende, da julestuen "blev majet" i forrige århundrede. Allerede før juletrået kom i brug, var det almindeligt at stikke grangrene bag skilderier og gardier. Hjemme hos forfatterinden Thomasine Gyllembourg. P.A. Heibergs hustru, var det endda skik at opstille små upyntede graner i "salen", dvs. stuen, op til jul. Granen var endnu ikke mere fast knyttet til julen, end at man godt kunne vælge løvvækster til at meje med. Man fik dem til at springe ud ved at stille grenene i varmt vand.
Kristtjørn er en anden form for julemaj, der fra Tyskland kom her til landet omkring 1870. Den ophængte mistelten er derimod ny i Danmark. Vi overtog først denne skik fra England omkring 1915. Den forsigtige tilnærmelse til løssluppen frugtbarhedskult, i form af kysset under misteltenen, er dog allerede blevet ganske populær.
Julepyramiden er dog den vigtigste forløber for juletræet. Under adskillige former eksisterer den endnu i sit hjemland, Tyskland. Herfra har skikken bredt sig til Sønderjylland, hvor den har været i brug i dette århundrede. Her kaldtes julepyramiden et Klusenbaum, afledt af St. Nikulaus. Julepyramiden kan være lavet som et træ med kunstige grene der omvikles med lys og røde æbler. En garnvinde har på Rømø tjent samme formål. På øen Föhr har man brugt efeu, der slyngede sig om et stativ smykket med æbler og glasserede honningkager.
I "Flinchs Almanak" fra 1843 er gengivet en julepyramide smykket med "adventskranse". Den nu så udbredte første bebuder af julen, adventskransen, bliver dog først almindelig her i landet efter århundredskiftet.
Oprindelig har udtrykket "at maje" været knyttet til festforberedelser. Det er afledt af månedsvanet maj, for da skulle man "maje Salen med grønne Grene". Denne smukke skik er endnu levende under den svenske midsommerfest. Her taler man dog om "att löva logen", når man med grønt birkeløv udsmykker loen til dans om foråret.
En vintermaj har derimod med julen at gøre. Det er en forgænger for juletræet, og som dette overtaget fra Tyskland. Forbindelsen er klar til urgamle natursymboler frugtbarheden og derfor først og fremmest optræder under forårets og sommerens fester. Ønsket om slægtens fortsættelse, som er det grundlæggende i frugtbarhedskulten, får sin bekræftelse under sommersolhvervsfesten, og siden ved vintersolhverv.
Disse gamle tanker var dog ikke længere levende, da julestuen "blev majet" i forrige århundrede. Allerede før juletrået kom i brug, var det almindeligt at stikke grangrene bag skilderier og gardier. Hjemme hos forfatterinden Thomasine Gyllembourg. P.A. Heibergs hustru, var det endda skik at opstille små upyntede graner i "salen", dvs. stuen, op til jul. Granen var endnu ikke mere fast knyttet til julen, end at man godt kunne vælge løvvækster til at meje med. Man fik dem til at springe ud ved at stille grenene i varmt vand.
Kristtjørn er en anden form for julemaj, der fra Tyskland kom her til landet omkring 1870. Den ophængte mistelten er derimod ny i Danmark. Vi overtog først denne skik fra England omkring 1915. Den forsigtige tilnærmelse til løssluppen frugtbarhedskult, i form af kysset under misteltenen, er dog allerede blevet ganske populær.
Julepyramiden er dog den vigtigste forløber for juletræet. Under adskillige former eksisterer den endnu i sit hjemland, Tyskland. Herfra har skikken bredt sig til Sønderjylland, hvor den har været i brug i dette århundrede. Her kaldtes julepyramiden et Klusenbaum, afledt af St. Nikulaus. Julepyramiden kan være lavet som et træ med kunstige grene der omvikles med lys og røde æbler. En garnvinde har på Rømø tjent samme formål. På øen Föhr har man brugt efeu, der slyngede sig om et stativ smykket med æbler og glasserede honningkager.
I "Flinchs Almanak" fra 1843 er gengivet en julepyramide smykket med "adventskranse". Den nu så udbredte første bebuder af julen, adventskransen, bliver dog først almindelig her i landet efter århundredskiftet.
- Juletræets forløbere
- æblepyramide fra Franken
- Klausenbaum fra Holsten
- dekoreret garnvinde fra Rømø
- efeu med glaserede honningkager fra Føhr
- Klausenbaum eller - som svenskerne kaldte også dette - et julträd