Julesul
"Sikken guds velsignesle af mad"
Sammenlignet med vort julebord stod gårdmandsforlkets svært fordøjelige madorgie i skarp kontrast til hverdagens smalkost. Det svenske køkken har imidlertid stadig mange træk, der viser tilbage til tidligere tiders mere bestante madvaner. Juleaftensdag kaldes for dopparedagen (dyppedagen), for til frokost dypper man brødet i den fede suppe, hvori juleaftens skinke er kogt. Og så har man jo en god undskyldning for at tage sig en ekstra snaps. Lignende, under navnet mullebrød, fandtes i det gamle danske Angel, syd for grænsen.
Den overdådighed at få serveret en kogt fersk skinke eller en varm ribbenssteg juleaften, var en begivenhed, man kunne glæde sig til hele året. I mange landbohjem regnedes det dog for så syndigt, skønt og kostbart, at fersk svinekød endda kun serveredes til bryllup, mens man juleaften lod sig nøje med saltmad; men frisksaltet i modsætning til den hengemte saltmad, man måtte døje med før jul.
Dog blev juleaften forsødet med andre kødvarer. Røgvarerne kom sjældent på bordet, for det var dem, der kunne holde sig længst. I stedet fik man mere let fordærvelige, men righoldige lækkerier, såsom blod-, lunge-, lever- og medisterpølse, finker samt komber eller stoddere - navnet afhængig af egen; men begge de sidstnævnte retter består af grynboller landet med blodet fra svin, der regnedes for særlig fint. Af og til serveredes også kavlekød. Det var altsammen festlige retter, der kunne optræde enkeltvis, ofte i mængder, efter at man havde overstået skinke- eller blodsuppe samt steg. Efter alt dette havde man heller ikke ork til ret meget mere. Det må understreges, at denne "gudsvelsignelse af mad" var forbeholdt de bedrestillede gårde.
Gåsestegen nåede aldrig til bondens julebord, medmindre han var "fin på det" ligesom præsten. Grunden var den, at gåsesteg allerede omkring midten af 1800-tallet var ved at fortrænge flæskestegen fra borgerskabets julebord, så alle gæs blev solgt på torvet.
I mange byhjem kneb det at rumme gåsen i bageovnen, hvis man i øvrigt havde en ovn. Dervar var det almindeligt at sende gåsen tilbageren. Det fortælles, at en københavnsk bagermester brugte et slidt sæt spillekort til at holde rede på de indleverede stege. Et kort blev revet over; den enen halvdel stukket i stegen og den anden leveret til kunden som kvittering.
Den overdådighed at få serveret en kogt fersk skinke eller en varm ribbenssteg juleaften, var en begivenhed, man kunne glæde sig til hele året. I mange landbohjem regnedes det dog for så syndigt, skønt og kostbart, at fersk svinekød endda kun serveredes til bryllup, mens man juleaften lod sig nøje med saltmad; men frisksaltet i modsætning til den hengemte saltmad, man måtte døje med før jul.
Dog blev juleaften forsødet med andre kødvarer. Røgvarerne kom sjældent på bordet, for det var dem, der kunne holde sig længst. I stedet fik man mere let fordærvelige, men righoldige lækkerier, såsom blod-, lunge-, lever- og medisterpølse, finker samt komber eller stoddere - navnet afhængig af egen; men begge de sidstnævnte retter består af grynboller landet med blodet fra svin, der regnedes for særlig fint. Af og til serveredes også kavlekød. Det var altsammen festlige retter, der kunne optræde enkeltvis, ofte i mængder, efter at man havde overstået skinke- eller blodsuppe samt steg. Efter alt dette havde man heller ikke ork til ret meget mere. Det må understreges, at denne "gudsvelsignelse af mad" var forbeholdt de bedrestillede gårde.
Gåsestegen nåede aldrig til bondens julebord, medmindre han var "fin på det" ligesom præsten. Grunden var den, at gåsesteg allerede omkring midten af 1800-tallet var ved at fortrænge flæskestegen fra borgerskabets julebord, så alle gæs blev solgt på torvet.
I mange byhjem kneb det at rumme gåsen i bageovnen, hvis man i øvrigt havde en ovn. Dervar var det almindeligt at sende gåsen tilbageren. Det fortælles, at en københavnsk bagermester brugte et slidt sæt spillekort til at holde rede på de indleverede stege. Et kort blev revet over; den enen halvdel stukket i stegen og den anden leveret til kunden som kvittering.