Juleoverhøring
"Du vandrer - Peter, hører du?"
Skolens terminsprøver og karaktergivning var tidligere så djævelsk placeret, at man netop fik karakterbogen med hjem i juleferien, til almindelig
spolering af højtidsglæden, når man havde forældre af "den gamle skole". Mon fortidens undervisningsminnistre var klar over, at de dermed videreførte
en uskik, der har hørt julen til siden 1400-tallet?
På hele kontinentet har barnets glæde over julen indtil vor tid været kombineret med frygten for de forudgående prøvelser, der havde forbindelse med besøget af Sankt Nikolaus og hans tjener med riset. Tjeneren bar det lidet tillidsvækkende navn Knecht Ruprecht eller i Holland Swarte Piet. Sankt Nikolaus optrådte som en form for julemand med gaver. De blev dog ikke uddelt, før børnene under en pinagtig overhøring kunne bevise gode skolekundskaber. I modsat fald kom tjeneren frem med riset, og i værste fald blev vanartede unger puttet i hans sorte sæk. Det vides ikke, hvor langt man har drevet denne form for plagerig. I nogle tilfælde har den mindre flittige elev nok kun oplevet skrækken ved risets blotte tilstædeværelse og fornedrelsen over egen vankundighed - for derefter, med særlig taknemmelighed, at have modtaget sin gave.
En bog i samme ånd, som endnu i tuverne stod på så at sige alle børneværelser, var "Den store Bastian". Han har en uforklarlig lighed med julemanden og optræder da også i den tyske originaludgave fra 1844 som "Der grosse Nikolas", "Den store Nikolaus."
En genklang af den revsende Nikolaus fornemmer vi i "Peters Jul" under afsnittet "I Mørkningen Juleaften":
Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer - Peter, hører du? -
igennem Aftens Taager med store Kanestøvler paa
den gamle Jule til Staden.
... Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker straks ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.
Makkerparret Nikolas og Knægt Roppert (Knecht Ruprecht) har på dansk område kun været kendt i sønderjydske hjem med tysk tilknytning; men i midten af forrige århundrede var det overalt i landet almindeligt - også uden disse personers tilstædeværelse - at gennemføre en overhøring, før børnene blev sluppet ind i julestuen.
En sidste rest af denne form for "kysen børn ind i julen", er den lerede studenterjulemand, som pludselig, groft maskeret, optræder i stuen og sætter en skræk i småbørn, som de til tider kan være flere juledage eller -år om at overvinde.
På hele kontinentet har barnets glæde over julen indtil vor tid været kombineret med frygten for de forudgående prøvelser, der havde forbindelse med besøget af Sankt Nikolaus og hans tjener med riset. Tjeneren bar det lidet tillidsvækkende navn Knecht Ruprecht eller i Holland Swarte Piet. Sankt Nikolaus optrådte som en form for julemand med gaver. De blev dog ikke uddelt, før børnene under en pinagtig overhøring kunne bevise gode skolekundskaber. I modsat fald kom tjeneren frem med riset, og i værste fald blev vanartede unger puttet i hans sorte sæk. Det vides ikke, hvor langt man har drevet denne form for plagerig. I nogle tilfælde har den mindre flittige elev nok kun oplevet skrækken ved risets blotte tilstædeværelse og fornedrelsen over egen vankundighed - for derefter, med særlig taknemmelighed, at have modtaget sin gave.
En bog i samme ånd, som endnu i tuverne stod på så at sige alle børneværelser, var "Den store Bastian". Han har en uforklarlig lighed med julemanden og optræder da også i den tyske originaludgave fra 1844 som "Der grosse Nikolas", "Den store Nikolaus."
En genklang af den revsende Nikolaus fornemmer vi i "Peters Jul" under afsnittet "I Mørkningen Juleaften":
Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer - Peter, hører du? -
igennem Aftens Taager med store Kanestøvler paa
den gamle Jule til Staden.
... Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker straks ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.
Makkerparret Nikolas og Knægt Roppert (Knecht Ruprecht) har på dansk område kun været kendt i sønderjydske hjem med tysk tilknytning; men i midten af forrige århundrede var det overalt i landet almindeligt - også uden disse personers tilstædeværelse - at gennemføre en overhøring, før børnene blev sluppet ind i julestuen.
En sidste rest af denne form for "kysen børn ind i julen", er den lerede studenterjulemand, som pludselig, groft maskeret, optræder i stuen og sætter en skræk i småbørn, som de til tider kan være flere juledage eller -år om at overvinde.