Julens salmer
"Nu er det jul igen"
Den ikke-religiøse side af vor musikalske jul beriges gennem vers af Peter Faber.
Julen er ved også først rigtig i hus, når den danske familie har sunget "Højt fra træets grønne top". Sjældent er borgerskabets fest skildret med en lignende mild humor. Hvor vi dog husker Peters tromme, de fire alen merino til en vinterfrakek, den kække Hendrik med fanen, bedstefaders varme hue og den tunge pung til moder, for:
Julen varer længe koster mange penge
Vi føler os alle næsten familiært forbundet med personerne i denne sang. Det er pudsigt, fordi den oprindelig er skrevet som en privat julevise til den Faberske familie, hvis navne indgår i teksten.
Lige så privat baggrund har hans anekdotiske og nok så gammel københavnske "Sikken voldsom trængsel og alarm". Den blev først udgivet af sønnen William (ham fra "Højt fra træets grønne top") i 1877, 27 år efter at den var skrevet til familien.
En af vore smukkeste julesange er nok "Det er noget i luften":
Det er noget i luften
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang
om julen, derhjemme, derhjemme
hos moder engang.
Vi er ikke forvænt med nye juleviser, men Mogens Lorentzen har dog føjet har dog føjet en klassiker til reportoiret ved "Juletræet med sin pynt". På smukkeste vis viderefører han her sine forgængers juleglæde. Det dagligdags kommer frem i stroferne:
Hjerter klippet med en saks
af den fingrenemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank
som små let får en skavank,
mens han nærmer sig BS Ingemann, når han skriver:
Og når alle lys er tændt
og der lugter brunt og brændt
er det som en sommerdag,
der hvor træet kommer fra.
Endelig svinger han sig op til næsten Grundtvigske højder med slutningsverset:
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derudefra
at det lysner dag for dag
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glædelig jul.
Lad os til sidst mindes en "Verdslig julesalme", således kaldet af sin forfatter:
Glade jule, dejlige jul
grøn er sommer, høsten gul
julen har sneens tindrende skin,
slanke graner og barnligt sind
julen er ringes den ind.
Den er skrevet af Mylius-Erichsen, og han sang den juleaften 1907 i det nordøstlige Grønland sammen med deltagerne i "Danmarks-ekspeditionen". Det blev deres sidste jul De bukkede under i polarnatten på hjemrejsen til Danmarkshavn.
Julen er ved også først rigtig i hus, når den danske familie har sunget "Højt fra træets grønne top". Sjældent er borgerskabets fest skildret med en lignende mild humor. Hvor vi dog husker Peters tromme, de fire alen merino til en vinterfrakek, den kække Hendrik med fanen, bedstefaders varme hue og den tunge pung til moder, for:
Julen varer længe koster mange penge
Vi føler os alle næsten familiært forbundet med personerne i denne sang. Det er pudsigt, fordi den oprindelig er skrevet som en privat julevise til den Faberske familie, hvis navne indgår i teksten.
Lige så privat baggrund har hans anekdotiske og nok så gammel københavnske "Sikken voldsom trængsel og alarm". Den blev først udgivet af sønnen William (ham fra "Højt fra træets grønne top") i 1877, 27 år efter at den var skrevet til familien.
En af vore smukkeste julesange er nok "Det er noget i luften":
Det er noget i luften
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang
om julen, derhjemme, derhjemme
hos moder engang.
Vi er ikke forvænt med nye juleviser, men Mogens Lorentzen har dog føjet har dog føjet en klassiker til reportoiret ved "Juletræet med sin pynt". På smukkeste vis viderefører han her sine forgængers juleglæde. Det dagligdags kommer frem i stroferne:
Hjerter klippet med en saks
af den fingrenemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank
som små let får en skavank,
mens han nærmer sig BS Ingemann, når han skriver:
Og når alle lys er tændt
og der lugter brunt og brændt
er det som en sommerdag,
der hvor træet kommer fra.
Endelig svinger han sig op til næsten Grundtvigske højder med slutningsverset:
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derudefra
at det lysner dag for dag
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glædelig jul.
Lad os til sidst mindes en "Verdslig julesalme", således kaldet af sin forfatter:
Glade jule, dejlige jul
grøn er sommer, høsten gul
julen har sneens tindrende skin,
slanke graner og barnligt sind
julen er ringes den ind.
Den er skrevet af Mylius-Erichsen, og han sang den juleaften 1907 i det nordøstlige Grønland sammen med deltagerne i "Danmarks-ekspeditionen". Det blev deres sidste jul De bukkede under i polarnatten på hjemrejsen til Danmarkshavn.