Julelys og stager
"med lys som fulge på kviste"
Sit Sølvskab Moer nu aabent har,
og Stadsestagen frem hun ta´er,
den med de mange Arme
- står der i "Peters Jul", og så vidste Peter, at "Julen kommer".
Mange familier har endnu en særlig julestage, der er gemt væk resten af året. Den kan være af sølv eller blot ubehjælpsomt udsavet i træ, som resultat af børnenes første sløjdundervisning.
At levende lys hører til julebordet, han altid været en fast regel. Det er tidligere nævnt, hvordan det kunne være begrænset til en tælleprås i stedet for dagligaftenens lysepind. I mere velstillede gårde kunne stagen dog bære flere tykke tællelys.
Skønt de gamle danske bondestager er smukker, kommer de dog sjældent op på siden af de svenske bondestager af træ eller jern. Selv i de tidligere danske områder er stagerne smukkere, end vi kender dem i det egentlige Danmark. Det kan være svært at forstå, især da danske bønder gennemgående var mere velstillede end svenske. Inden for al folkekultur er det dog en regel, at visse brugsting er genstand for en særlig kunstnerisk behandling, uden at det samme behøver være tilfældet i nabokulturer. Da svenskebønderne ofte havde flere får end deres danske kollegaer, kan en bedre tilgang til tælle (fårefedt) måske forklare behovet for smukkere og større stager.
Selv om lyset på bondens julebord spredte hygge, kunne det dog også give onde varsler - om galt skulle være. Man troede, at hvis lyset uventet gik ud, ville der snart indtræffe et dødsfald på gården, og hvis lyset løb, ville den person dø først, som sad ud for den løbende tælle. Når madmor og husbond hver havde et lys, ville de - stadig ifølge overtroen - kunne se hvem af dem, der havde kortest levetid. Den hvis lys først gik ud, skulle først forlade denne verden.
Denne lidt uhyggelige lignelse ved menneskets livslys var heldigvis glemt, da man begyndte at bruge lys på juletræet, De første juletræslys var tællepråse, der var så bløde, at de let kunne klemmes fast på grene. Lyseholderne med klemmer kommer frem i 1880erne, og i de såkaldte balancer: lyseholdere med en kontravægt af bly. Elektriske lyskæder kommer i brug herhjemme allerede i 1910, men bliver først almindelige i slutningen af 1930erne.
og Stadsestagen frem hun ta´er,
den med de mange Arme
- står der i "Peters Jul", og så vidste Peter, at "Julen kommer".
Mange familier har endnu en særlig julestage, der er gemt væk resten af året. Den kan være af sølv eller blot ubehjælpsomt udsavet i træ, som resultat af børnenes første sløjdundervisning.
At levende lys hører til julebordet, han altid været en fast regel. Det er tidligere nævnt, hvordan det kunne være begrænset til en tælleprås i stedet for dagligaftenens lysepind. I mere velstillede gårde kunne stagen dog bære flere tykke tællelys.
Skønt de gamle danske bondestager er smukker, kommer de dog sjældent op på siden af de svenske bondestager af træ eller jern. Selv i de tidligere danske områder er stagerne smukkere, end vi kender dem i det egentlige Danmark. Det kan være svært at forstå, især da danske bønder gennemgående var mere velstillede end svenske. Inden for al folkekultur er det dog en regel, at visse brugsting er genstand for en særlig kunstnerisk behandling, uden at det samme behøver være tilfældet i nabokulturer. Da svenskebønderne ofte havde flere får end deres danske kollegaer, kan en bedre tilgang til tælle (fårefedt) måske forklare behovet for smukkere og større stager.
Selv om lyset på bondens julebord spredte hygge, kunne det dog også give onde varsler - om galt skulle være. Man troede, at hvis lyset uventet gik ud, ville der snart indtræffe et dødsfald på gården, og hvis lyset løb, ville den person dø først, som sad ud for den løbende tælle. Når madmor og husbond hver havde et lys, ville de - stadig ifølge overtroen - kunne se hvem af dem, der havde kortest levetid. Den hvis lys først gik ud, skulle først forlade denne verden.
Denne lidt uhyggelige lignelse ved menneskets livslys var heldigvis glemt, da man begyndte at bruge lys på juletræet, De første juletræslys var tællepråse, der var så bløde, at de let kunne klemmes fast på grene. Lyseholderne med klemmer kommer frem i 1880erne, og i de såkaldte balancer: lyseholdere med en kontravægt af bly. Elektriske lyskæder kommer i brug herhjemme allerede i 1910, men bliver først almindelige i slutningen af 1930erne.