Julegavevers
"At poeterne bli'er fler og fler"
I Sveriges radio holder et par dygtige versemagere hvert år åben mikrofon op mod jul. Under gaveindpakningen kan man ringe til dem og få hjælp
til at skrive det i Sverige uundværlige julklapprim, dvs. et lille vers, der antyder julepakkens indhold, men så gådefuldt affattet, at
spændingen stiger ved modtagerens gætteri, inden gaven åbnes. Versene skrives på en strimmel papir, der lakkes til pakken, ofte sammen med en
stump enebærris. Det er en både smuk og litterær tradition, der i øvrigt også er skyld i, at lakstænger op til jul sælges i et for os danske
forbavsende antal.
Denne morsomme skik har vi glemt, på trods af at bl.a. flere at vores guldalderdigtere har moret sig med at skrive gavedeviser. En mester i faget var naturligvis H.C. Andersen , som livet igennem omhyggeligt opnoterede alle sine deviser.
Nogle eksempler:
"Med mine Eventyr":
Her har Du Nøglen,
om jeg tør sige
der aabner Dig Slot-Haven
i hans Rige.
"Med mit Portrait til en ung Pige":
Naar disse Omrids
for Dine Tanker stige
du vil Du mindes "Hjertets Melodi"
Siig da: "Jeg har ham kjær!"
- Du tør det sige
man veed, Du mener kun min Poesi!
"Med et Billede
af Rosenborg Have":
Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot
to Jægere er der i Haven indtraadt
ak Gud, hvor det grønne gør Øjnene godt!
For at forsøde opholdet for provinsstudenter, som måtte blive i hovedstaden i Julen, arrangerede Studenterforeningen hver jul i 1850erne en stor juletræs- og pakkefest. En pakke, der indeholdt en af de dengang populære nøddeknækkere fra Sonneberg, havde en devise som dels hentydede til den slesviske krig, dels til Københavns pudsigste figur, Prins Ferdinand:
Det er Ferdibrandt
bevæbnet fra Hoved til Fødder.
Han skal ned og knææke
de holstenske Nødder!
Før det industrilavede legetøj kom på markedet, var udvalget af gaver til børn ret begrænset, og mange af de mest kærkomne ting er glemt i dag: kæphest, sprællemand, tøndebånd, top og djævlespil.
Et popolært julespil var gnav, det man spiller pebernødder om i "Peters Jul". De fine brikker kunne være drejet af mahogni. Skjult for modspilleren var på brikkens underside angivet billed- og talværdier, altså en morsom og usædvanlig form for "kortspil". Spillet er igen ved at blive polulært, på trods af sit enkle, men usædvanlige udstyr - eller netop derfor - har det måske en særlig tiltrækning på et elektronspil-for-vænt publikum.
Billed- og tallotterier var de vigtigste fællesspil knyttet til højtiderne, i modsætning til i dag, hvor de i form af bingo og enarmede tyveknægte tilfredsstiller den helårlige jagt efter spænding.
Denne morsomme skik har vi glemt, på trods af at bl.a. flere at vores guldalderdigtere har moret sig med at skrive gavedeviser. En mester i faget var naturligvis H.C. Andersen , som livet igennem omhyggeligt opnoterede alle sine deviser.
Nogle eksempler:
"Med mine Eventyr":
Her har Du Nøglen,
om jeg tør sige
der aabner Dig Slot-Haven
i hans Rige.
"Med mit Portrait til en ung Pige":
Naar disse Omrids
for Dine Tanker stige
du vil Du mindes "Hjertets Melodi"
Siig da: "Jeg har ham kjær!"
- Du tør det sige
man veed, Du mener kun min Poesi!
"Med et Billede
af Rosenborg Have":
Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot
to Jægere er der i Haven indtraadt
ak Gud, hvor det grønne gør Øjnene godt!
For at forsøde opholdet for provinsstudenter, som måtte blive i hovedstaden i Julen, arrangerede Studenterforeningen hver jul i 1850erne en stor juletræs- og pakkefest. En pakke, der indeholdt en af de dengang populære nøddeknækkere fra Sonneberg, havde en devise som dels hentydede til den slesviske krig, dels til Københavns pudsigste figur, Prins Ferdinand:
Det er Ferdibrandt
bevæbnet fra Hoved til Fødder.
Han skal ned og knææke
de holstenske Nødder!
Før det industrilavede legetøj kom på markedet, var udvalget af gaver til børn ret begrænset, og mange af de mest kærkomne ting er glemt i dag: kæphest, sprællemand, tøndebånd, top og djævlespil.
Et popolært julespil var gnav, det man spiller pebernødder om i "Peters Jul". De fine brikker kunne være drejet af mahogni. Skjult for modspilleren var på brikkens underside angivet billed- og talværdier, altså en morsom og usædvanlig form for "kortspil". Spillet er igen ved at blive polulært, på trods af sit enkle, men usædvanlige udstyr - eller netop derfor - har det måske en særlig tiltrækning på et elektronspil-for-vænt publikum.
Billed- og tallotterier var de vigtigste fællesspil knyttet til højtiderne, i modsætning til i dag, hvor de i form af bingo og enarmede tyveknægte tilfredsstiller den helårlige jagt efter spænding.