Den første julepynt
"Pyntet smukt af en usynlig hånd"
Flinchs juletræ fra 1842 giver, trods træsnittets simpelhed, gode oplysninger om vor første julepynt. Træet står i en balje eller "fjerding", omend ikke så smukt, som beskrevet to år senere i H. C. Andersens "Grandtræet". Her bliver det nemlig "reist op i en stor Fjerding fyldt med Sand, men Ingen kunde se, at det var en Fjerding, thi der blev hængt grønt Tøj rundt om".
Flinchs træ er pyntet med lys, forgyldte grankogler og frugter. I toppen sidder en engel. EN sådan beskrives i "Tolv med Posten", hvor "den lille Engel af Vox, øverst oppe paa Træet ryster med Knittervingerne". Tillige ses små godteposer med hang, og træet er behængt med gaver. Man skelner en dykke, et ur, en sabel og en muffe. Gaver var i mange år træets vigtigste pynt. De blev "plukket", efter at lysene var brændt ned, og så forstår man jo bedre udtrykket "at plyndre træet". Ifølge H. C. Andersen blev "Grantræet" totalt plyndret, selv for den "store Stjerne af Flitterguld" - aom vi i dag hænger om år efter år. Efter jul paraderede husets yngste søn på gårdspladsen med topstjernen som medalje på sin skjortebluse.
I en københavnsk avis fra december 1822 beskrives et juletræ for voksne i forbindelse med et gavelotteri, der var meget populært: "Træet var behængt med alle Slags Fruentimmerstads såsom Shawler, Slør, Bijouteri e.t.c. hvilke betegnes med Numre og uddeles efter samme, blandt Damerne i Selskabet".
I 2. udgaven af "Peters Jul" fra 1870, kroner en stork juletræet, der i øvrit er behængt med kræmmerhuse og kagefigurer i stedet for gaver. Allerede i udenlandske kilder fra 1600- og 1700-tallet omtales madonna, jesusbarnet og engle udført i honningkagedej, sukker og marcipan som julepynt. Peters juletræ er tillige pyntet med kunstig sne af var samt et svøbelsesbarn med ansigt af glanspapir, en dekoration mange endnu mindes. I årene omkring de sleviske krige foretrak mange af nationale grunde af sætte et dannebrog i toppen af træet. Som toppynt så man også en julenisse, der omkring århundredskiftet solgtes som udklippapir. Fra Tyskland kom omkring år 1900 spidsfindige metalspiraler, der som toppynt drejede rundt ved varmen fra lysene.
Endnu en gang er det nok H.C. Andersen, som - i "Krøblingen" fra 1872 - smukkest skildrer stemningen omkring der pyntede træ samt fattigfolks og det lille barns benovelse over gaverne og "flitteret", som de fik lov til at opleve på den lokale herregård: "... Juleaften stod et dejligt pyntet Jyletræ i den gamle Riddersal ... De fattige Børn var indbudte; hver havde sin Moder med. Hun så ikke meget hen til træet, hun så hen til bordet, hvor der lå Uldent og Lineed, Kjoletøj og Buksetøj. Ja derhen så Mødrene og de voksne Børn, kun de bitte små rakte Hænderne mod Lysene, Flitterguldet og Fanerne ..."
Flinchs træ er pyntet med lys, forgyldte grankogler og frugter. I toppen sidder en engel. EN sådan beskrives i "Tolv med Posten", hvor "den lille Engel af Vox, øverst oppe paa Træet ryster med Knittervingerne". Tillige ses små godteposer med hang, og træet er behængt med gaver. Man skelner en dykke, et ur, en sabel og en muffe. Gaver var i mange år træets vigtigste pynt. De blev "plukket", efter at lysene var brændt ned, og så forstår man jo bedre udtrykket "at plyndre træet". Ifølge H. C. Andersen blev "Grantræet" totalt plyndret, selv for den "store Stjerne af Flitterguld" - aom vi i dag hænger om år efter år. Efter jul paraderede husets yngste søn på gårdspladsen med topstjernen som medalje på sin skjortebluse.
I en københavnsk avis fra december 1822 beskrives et juletræ for voksne i forbindelse med et gavelotteri, der var meget populært: "Træet var behængt med alle Slags Fruentimmerstads såsom Shawler, Slør, Bijouteri e.t.c. hvilke betegnes med Numre og uddeles efter samme, blandt Damerne i Selskabet".
I 2. udgaven af "Peters Jul" fra 1870, kroner en stork juletræet, der i øvrit er behængt med kræmmerhuse og kagefigurer i stedet for gaver. Allerede i udenlandske kilder fra 1600- og 1700-tallet omtales madonna, jesusbarnet og engle udført i honningkagedej, sukker og marcipan som julepynt. Peters juletræ er tillige pyntet med kunstig sne af var samt et svøbelsesbarn med ansigt af glanspapir, en dekoration mange endnu mindes. I årene omkring de sleviske krige foretrak mange af nationale grunde af sætte et dannebrog i toppen af træet. Som toppynt så man også en julenisse, der omkring århundredskiftet solgtes som udklippapir. Fra Tyskland kom omkring år 1900 spidsfindige metalspiraler, der som toppynt drejede rundt ved varmen fra lysene.
Endnu en gang er det nok H.C. Andersen, som - i "Krøblingen" fra 1872 - smukkest skildrer stemningen omkring der pyntede træ samt fattigfolks og det lille barns benovelse over gaverne og "flitteret", som de fik lov til at opleve på den lokale herregård: "... Juleaften stod et dejligt pyntet Jyletræ i den gamle Riddersal ... De fattige Børn var indbudte; hver havde sin Moder med. Hun så ikke meget hen til træet, hun så hen til bordet, hvor der lå Uldent og Lineed, Kjoletøj og Buksetøj. Ja derhen så Mødrene og de voksne Børn, kun de bitte små rakte Hænderne mod Lysene, Flitterguldet og Fanerne ..."