Dansen om træet
"Læg nu smukt din hånd i min"
At danse om granen er en udbredt nordisk skik, der af mange fremmede anses for mærkelig. Man kan endda træffe udlændinge, der findes det
gudsbespotteligt at ledsagde dansen med salmesang. Svenskerne finder fx. deres rige udvalgt af overstadige sanglege mere passende til lejligheden.
Der skal ikke tages stilling til dette. Lad os nøjes med at konstatere, at de, bedre end os, har bevaret en række traditioner med forbindelse
til de tidligste europæiske juleskikke.
Det var, ifølge optegnelser, håndværkerne, som i 1500-tallets Tyskland indførte juletræet og dansede om det.
Kristus lignes ved "livets træ". Her, som så ofte før, overtager kirken hedensk skik og symbolik.
"Den yndigste rose" er også en kristus-lignelse, der var forbindelser til livstræet. Siden de tidligste agerbrugskultur har træet været symbol på frugtbarhed. På vore helleristninger gengives træet således ofte ved siden af kvindefigurer og mandsfigurer med tydelig kønsangivelse.
Det hedenske Uppsala-tempel var omgivet af en offerlund, hvor ofrene var slaver, der blev hængt i træerne. Det lyder ikke særligt frygtbringende, men i alle urreligioner er der en nær forbindelse mellem død og frugtbarhed. Disse grumme, fortidige offertræer er i virkeligheden slægtning til vort juletræ og har mere uskyldige efterfølgere i de hellige træer, hvor syge op til vore generation ofrede klædningstykker i håb om helbredelse.
Frugtbarhedssymbolikken er både billed-, ord- og idemæssig åbenlys ved den gotlandske ungmannsstång, som er en høj gran, der er afkvistet på når i toppen. Den knejser midt på gårdspladsen behængt med farvede bånd, når der er bryllup på gården.
Da B.S. Ingemann så smukt skrev, at "Grenen fra livets træ står skønt", var han sikkert ikke klar over lignelens foruroligende hedenske baggrund.
Dansen omkring frugtbarhedens tær er altså en ældgammel skik. Det er også tanken bag dansen om midsommerstangen og mere ubevidst bag dansen om juletræet.
I de allerførste juletræsberetninger fortælles, at træet blev opstillet på tyske byers torve. Det er forbavsende, at denne smukke bystik hurtigt blev glemt og først genoptaget for halvandet hundrede år siden i form af "Byens juletræ", der normalt blev rejst foran rådhuset. Vort første offentlige juletræ blev tændt i Århus omkring 1829, men på Københavns Rådhusplads skete det først i 1924.
Det var, ifølge optegnelser, håndværkerne, som i 1500-tallets Tyskland indførte juletræet og dansede om det.
Kristus lignes ved "livets træ". Her, som så ofte før, overtager kirken hedensk skik og symbolik.
"Den yndigste rose" er også en kristus-lignelse, der var forbindelser til livstræet. Siden de tidligste agerbrugskultur har træet været symbol på frugtbarhed. På vore helleristninger gengives træet således ofte ved siden af kvindefigurer og mandsfigurer med tydelig kønsangivelse.
Det hedenske Uppsala-tempel var omgivet af en offerlund, hvor ofrene var slaver, der blev hængt i træerne. Det lyder ikke særligt frygtbringende, men i alle urreligioner er der en nær forbindelse mellem død og frugtbarhed. Disse grumme, fortidige offertræer er i virkeligheden slægtning til vort juletræ og har mere uskyldige efterfølgere i de hellige træer, hvor syge op til vore generation ofrede klædningstykker i håb om helbredelse.
Frugtbarhedssymbolikken er både billed-, ord- og idemæssig åbenlys ved den gotlandske ungmannsstång, som er en høj gran, der er afkvistet på når i toppen. Den knejser midt på gårdspladsen behængt med farvede bånd, når der er bryllup på gården.
Da B.S. Ingemann så smukt skrev, at "Grenen fra livets træ står skønt", var han sikkert ikke klar over lignelens foruroligende hedenske baggrund.
Dansen omkring frugtbarhedens tær er altså en ældgammel skik. Det er også tanken bag dansen om midsommerstangen og mere ubevidst bag dansen om juletræet.
I de allerførste juletræsberetninger fortælles, at træet blev opstillet på tyske byers torve. Det er forbavsende, at denne smukke bystik hurtigt blev glemt og først genoptaget for halvandet hundrede år siden i form af "Byens juletræ", der normalt blev rejst foran rådhuset. Vort første offentlige juletræ blev tændt i Århus omkring 1829, men på Københavns Rådhusplads skete det først i 1924.